Brian Hansen

Byrådskandidat for Venstre i Fredericia

Personen Brian

12. september 2017

Brian Hansen

Jeg er en ægte fredericianer, der brænder for at gøre en forskel for min by. Jeg er født inden for voldene. Har haft min barndom og skolegang i Erritsø. Jeg er fraskilt far og ved, hvor vigtigt et samarbejde er mellem to forældre, der ikke bor sammen. Når jeg har mine børn, er jeg en 100% engageret far, der elsker at være sammen med dem.

 Jeg er ordblind og har gennem livet kæmpet med opmærksomheds-forstyrrelse. Det lærte mig, i skolen, at hvis man kæmper for et mål, så kan man nå det, til trods for store forhindringer. Det er en lære, der har fulgt mig alle årene siden, og gjort mig til den fighter jeg er i dag. Jeg giver ikke op, når jeg møder modstand, men kæmper for det, jeg tror på.

Nu bruger jeg min fritid på at hjælpe andre, der kæmper med de samme udfordringer, som jeg har stået i (Ordblindhed, ADHD og skilsmisse).

På samme måde vil jeg gerne bruge min energi og passion på min by, og være med til at skabe en positiv forandring, med respekt for den enkle.

 I min fritid holder jeg også af at tage ud i naturen. Jeg nyder at cykle en lang tur og indimellem overnatte i det fri.

 Alle børn skal godt fra start